Kontakt Andy

Leif Maibom foredrag

Der har været mange titler i spil for Leif Maiboms foredrag: ”Fra bonderøv til landsbytosse”, ”Fra Leif til Thorleif”, ”Fra kateder til komiker, ”Fra realeksamen til revykonge”. Men titlen er vel egentlig underordnet, det er vel indholdet, der tæller. Og indhold er der, når Leif Maibom i det underholdende foredrag fortæller om livet, karrieren, op- og nedturene og ikke mindst om den store succes med Sønderborg Sommer Revy.

Leif Maibom er en blændende fortæller, der har fundet de gode billeder og sjove anekdoter frem i et foredrag, der er ærligt, fortællende og sjovt. Derfor dukker Thorleif også op og blander sig, ligesom andre revytekster kan hives op af posen for at forhindre kedsomhed og flygtende tilskuere!

Leif Maibom blev i 1975 uddannet som lærer på Jelling Seminarium og fik straks job som lærer (ovenikøbet en tjenestemandsstilling) ved Lysabild Skole på Sydals. Så lå vejen egentlig klar foran ham: Lærer for livet, men måske med en lille drøm om avancement til skoleinspektør. MEN REVYEN KOM I VEJEN!

Han startede med lidt amatørrevy og endte som Mr. Sønderborg Sommer Revy og én af Dansk Revys sværvægtere, hvilket Leif Maibom fik et synligt bevis på, da han blev kåret som årets æreskunstner ved Revyernes Revy 2018. Dermed er Leif Maibom kommet i fint selskab med så store navne som Ove Sprogøe, Lisbet Dahl, Tommy Kenter, Bodil Udsen, Ulf Pilgaard med flere.

Forespørgsel

Kontaktoplysninger

Kontakt Andy