Pensionistunderholdning.dk
En del af Showbizz Danmark

Anders Bircow

Overskrift til kunstnerbeskrivelse:
Anders Bircow
Kort beskrivelse:

Med lune, charme og stor musikalitet tilpasser Anders Bircow optrædenen, så det passer til ethvert publikum. Her er sange fra Linie 3´s repertoire og sange fra kunstnere, som Anders Bircow holder af: John Mogensen, Beatles, Elvis, etc.


Det er efterhånden over 40 år siden, at Linie 3 fik deres store gennembrud i tv-programmet ”TV i teltet”. Med deres musikalitet og venligt afvæbnende parodier på kendte personer tog Linie 3 danskerne med storm, og d´herrer Preben Kristensen, Thomas Eje og Anders Bircow har siden cementeret deres position som én af de største underholdningssucces´er i dansk showbizz i nyere tid. Kristensen, Eje og Bircow optræder naturligvis også hver for sig - og Anders Bircow er bl.a. eftertragtet til arrangementer for seniorer og pensionister.


Den gennemmusikalske, guitarspillende og vittige Anders Bircow elsker at optræde for senior-publikummet. Krøllerne er væk og håret er knap så mørkt som tidligere, men Bircows lune, charme og store musikalitet er intakt, når han disker op med toner fra Linie 3´s repertoire og sange fra kunstnere, som Anders Bircow holder af. Publikum kan således glæde sig til et alsidigt repertoire med sange udødeliggjort af kunstnere som John Mogensen, Beatles, Frank Sinatra, Seebach, Julio Iglesias, etc. Alt i alt er der lagt op til en nostalgisk, humoristisk, musikalsk stund, hvor publikum og Anders Bircow med garanti vil være enige, når alle synger og nynner med på Louis Armstrong klassikeren What a Wonderful World.


MUSIKALSK FOREDRAG
Til arrangementer der kræver 2 afdelinger á 40 min. (Ældre Sagen, Seniorklubber, Pensionistforeninger o.lign) kan Anders Bircow tilbyde det musikalske foredrag ”Fra bankelev til Linie 3 – og hvad deraf fulgte”. Her  fortæller Anders Bircow om en spændende karriere, der startede med uddannelse som bankassistent i Helsinge, arbejde som lærer i Vorgod ved Herning, inden han uddannede sig som skuespiller ved Aarhus Teater. Hør Anders fortælle om Linie 3, spændende teater-oplevelser og muntre anekdoter fra et spændende liv i underholdningsverdenen. Undervejs krydrer Anders Bircow med masser af sang og musik, som han og publikum holder af. P.S: Behøver vi at nævne, at der er grinegaranti undervejs!



Lang beskrivelse:

Billede 2:

Forespørgsel

Kontaktoplysninger


Billede 1:
Anders Bircow