Banko Carl
Hele Danmarks banko-konge, Carl P.J. Christensen, alias Banko Carl er tilbage. I DR1´s programserie ”Bankokongens comeback” har hele Danmark kunne følge med i, hvorledes den 80-årige livlige og muntre Banko-Carl gør et bemærkelsesværdigt comeback som bankokonge ved store bankoshows.
I over 30 år turnerede Banko-Carl som hele Danmarks banko-entertainer, før han i 1996 måtte stoppe banko-karrieren af helbredsmæssige årsager. Nu er han tilbage både med store bankoshows og også som FOREDRAGSHOLDER. I Banko-Carls foredrag ”Fra aktiv erhvervsmand til aktiv pensionist”, fortæller Carl om sit liv - fra hans skolegang i Halsted, hans kontorlæreplads i Nakskov, hans topstilling i en stor dansk industrivirksomhed og ikke mindst hans karriere som banko-entertainer. Her kan publikum opleve eneren, livsnyderen, ægtemanden, familiefaren, forretningsmanden, entertaineren og ikke mindst mennesket Carl P.J. Christensen for fuld udblæsning med en fortælleglæde udover det sædvanlige - og altid med et kærligt glimt i øjet.
Alderen taget i betragtning har Carl P.J. Christensen travlt som aldrig før – og som én af mange tilfredse arrangører siger: ”Han underholder i et tempo og med et engagement, så man skulle tro, det var sidste gang, han fik lov til at fortælle sin livshistorie.”
Sandt er det jo, at intet er evigt – så nyd nu denne ener, mens du og vi har ham.
/canvascolor(0xffffffff)/Banko_Carl_484x433.jpg)