Kontakt Andy

Butterflies

Butterflies består af de to fætre Brian og Henrik. Sammen har de underholdt de sidste 30 år med deres glade musik og smittende humør. De har spillet til et utal af fester og de seneste år er de blevet mere og mere efterspurgte til pensionistfester. Deres brede musikvalg gør, at der altid noget for enhver smag. Om der ønskes blød behagelig musik fra de gamle dage med Gustav Winckler, Four Jacks eller nyere dansktop med bl.a. Kandis og Richard Ragnvald leveres det med et smil på læben. Alt mixet med vals, engelsk vals, tango m.m. Kort sagt…  god musik og glad underholdning…

Om Butterflies
Brian Pedersen, keyboard, sang og Herik ”Fætter” Pedersen, trommer, sang udgør orkestret Butterflies. De to fætre kunne I 2018 fejre 30 års jubilæum sammen på de skrå brædder, og de har tænkt sig at blive ved mange år ud i fremtiden, for som de siger med et smil på læben ”Vi kan slet ikke undvære det”. Det er blevet til et væld af flotte placeringer på Dansktoppen, ligesom Butterflies har medvirket på TV2 Charlie, DK4 og også på DR i programserien “Bankokongens Comeback”, hvor Butterflies er med Banko Carl rundt til de legendariske bankoshows.

Det er dog ikke kun på TV de to fætre er garanter for god underholdning. En familiefest i det hyggelige forsamlingshus, et kæmpe halbal med en masse festglade mennesker eller pensionistfesten klarer de med samme respekt over for gæsterne og der gøres en dyd ud af at spille så bredt et repertoire som muligt. Intet arrangement er for lille ej heller for stort til Butterflies. Brian og Fætter har ry for, at når de er på scenen, så sker der noget. De kan og vil underholde deres publikum, og de gør det med humør og smil på læben.

Butterflies har siden 2007 haft den store fornøjelse at være husorkester på Resort Van der Valk i Tyskland til Ørslev Rejsers ture, hvor 850 festglade gæster tager et weekendophold på det store resort. Det har givet duoen mulighed for at spille sammen med nogle af de største navne inden for dansk musik og underholdning som F.eks. Amin Jensen, Bamses Venner, De Glade Sømænd, Jacob Haugaard, Kandis, Rocking Goast, Sussi & Leo og mange mange flere.

Butterflies Tyrolerfest
Populære Butterflies tilbyder også et specielt koncept til tyrolerfester eller oktoberfester på plejecentret eller i pensionistforeningen. Klædt i tyroler-outfit sørger de festlige spillemænd for den gode stemning. Under middagen dæmpet hyggemusik tilsat skåleviser og syng-med toner. Til dansen kommer Butterflies´ store erfaring til udtryk: De sammensætter et repertoire afstemt efter publikum,  og mon ikke Johnny Reimars ”Du burde købe dig en tyrolerhat” og ”Sik´n Fest” vil være inkluderet? 

Forespørgsel

Kontaktoplysninger

Kontakt Andy