Kontakt Andy

Flemming Krøll

Foruden at være en suveræn visesanger, er Flemming Krøll i dag en af vore mest morsomme kunstnere. En optræden med Krøll inkluderer således både viser, evergreens og komik.

En optræden med Flemming Krøll byder på masser af visesang – eksempelvis Evert Taube viser og revy-viser. Deruder krydres med syng-med toner med bl.a. John Mogensen sange. Endeligt kigger Thorbjørn eller den glade gæstearbejder Achmed forbi i en sjov monolog. GOD FORNØJELSE!!

Om Flemming Krøll

Flemming Krøll blev landskendt i 1973 da han optrådte i TV’s Musikalske venner. Hans første LP/CD kom i 74 og siden er det blevet til 16 LP/CD med bl. a Evert Taube, Tom Lehrer, Halfdan Rasmussen og forskellige muntre revyviser.

Flemming Krøll har spillet teater/musical på bl.a. Amagerscenen, ABC teatret, Susanne Theils teater, Gentofte scenen og Folketeatret.

Flemming har lavet revy hver sommer siden 1979 forskellige steder i landet. I 1985 overtog han Nykøbing F. Revyen, der stod for at skulle lukke efter Volmer Sørensen var rejst, men Flemming fik på få år revyen tilbage som landets næststørste revy og havde 8 meget succesfulde år. Ti år senere, i 1995, begyndte Krøll sit samarbejde med Frank Steen i landets ældste sommerrevy, Rottefælden i Svendborg. Det blev til 4 succesfyldte år, med totalt udsolgte huse. Krøll vendte tilbage til Nykøbing F. Revyen i 1999 og fik fornyet revyen. Det blev til 20 fantastiske sæsoner med rekord i anerkendende priser og nomineringer. Nu er Flemming Krøll hoppet ned fra revy-scenen, men bliver i Nykøbing F. Revyen som producer til 2021.

Forespørgsel

Kontaktoplysninger

Kontakt Andy