Kontakt Andy

gHITA NØRBY OG LARS HANNIBAL - MUSIKALSK FOREDRAG

Der venter publikum en stor oplevelse med hele Danmarks Ghita Nørby og guitaristen Lars Hannibal i et program med ord og toner. Ghita Nørby læser op af bl.a. H.C. Andersen eventyr, Lars Hannibal spiller smukke og populære toner fra det klassiske guitarrepertoire og undervejs taler de 2 om nogle af de aktuelle temaer, der optager dem indenfor kunst og kultur og om Ghitas enestående karriere indenfor film og teater.

Ikke to musikalske foredrag er ens, når Danmarks store skuespiller Ghita Nørby og én af landets bedste guitarister Lars Hannibal er på scenen eller i lokalet. Der er imidlertid faste programpunkter: Ghita Nørby læser op af favorit eventyr af H.C. Andersen eller fabler af La Fontaine, og Lars Hannibal leverer guitar highlights både fra det klassiske repertoire til populære stykker som temaet fra The Deer Hunter.

Det overraskende og uforudsigelige ligger i, at de to kunstnere undervejs samtaler om aktuelle emner, der optager dem indenfor kunst og kultur. Lars Hannibal indtager også interviewerens rolle, når han får Ghita til at reflektere over en lang karriere og roller indenfor film, TV og teater eller måske spørger ind til hendes hendes ærlige og inspirerende tanker over et langt levet liv.

Når to store kunstnere og personligheder som Nørby og Hannibal indtager scenen, formår de gang på gang at fylde lokalet med intenst nærvær, humor og stor kunst. På den ene side giver det publikum stof til eftertanke, mens det på anden side vil få lokalet til at blive fyldt af latter.

Forespørgsel

Kontaktoplysninger

Kontakt Andy