Kontakt Andy
Jacob Venndts Fabulous Swing Trio

Jacob Venndts Fabulous Swing Trio

Entertainment og humør er i højsædet, når Jacob Venndts Fabuluos Swing Trio tryllebinder sit publikum med en medrivende kærlighed til guldalderjazzen og swing-musikken. Den syngende bassist Jacob Venndt (der også mestrer mundharmonikaen) synger evergreens som ”En pølse skal serveres med føl´se”, ”Dit hjerte er i fare Andresen”, ”Sangen om Larsen”, ”Kys hinanden”, ”Når en sailor går i land” og mange flere. Forrygende musikalsk oplevelse.

En koncert med Jacob Venndts Fabuluos Swing Trio er en koncert med en mission: Jagten på “melodien der blev væk”! Og teksten og indholdet er efterhånden også blevet væk! Derfor skal vi tilbage i tiden! Tilbage til dengang, hvor der var guf i melodierne og guld i teksterne – selv når de  blot var ment som det rene og skære underholdning!
 
En koncert med Jacob Venndts Fabuluos Swing Trio er således en koncert i selskab med udødelige komponister og tekstforfattere som f.eks Sven Asmussen, Aage Steentoft, Kai Norman Andersen, Bent Fabricius-Bjerre, Herman D. Koppel, Ewald Petersen, Sven Møller Kristensen, Poul Sørensen m.fl.
 
Musikken og sangene præsenteres med humor og højt humør og med udgangspunkt i den klassiske  klavertrio (med en syngende   kontrabassist) inviteres publikum til et kært genhør med klassikere indenfor dansk populærmusik.

Forespørgsel

Kontaktoplysninger

Kontakt Andy