Kontakt Andy

Kirsten Siggaard

“Sku’ du spørg’ fra nog’n?”, så er en optræden med Kirsten Siggaard og akkompagnatør et sikkert hit: Grand Prix sange, danske evergreens tilsat lidt Piaf, Patsy Cline og ABBA, så er underholdningen i top. Til jul krydres med lidt julesange.

Kirsten blev født den 7. september 1954 og er bankuddannet. Hun har deltaget 3 gange i det Danske Melodi Grand Prix sammen med Søren Bundgaard. I 1984 gav sangen Det’ Lige Det en 4. plads i Luxemburg, året efter var det sangen Sku’ Du Spørg’ Fra No’en, som gav en 11. plads i Gøteborg. 1988 kunne Kirsten og Søren prale af en 3. Plads i Dublin med Ka’ Du Se Hva’ Jeg Sa´.

Et utal af plader er blevet indspillet såvel som solist og med Søren Bundgaard, ”Swing Sisters”, ØM og Flemming Jensen. Endvidere har hun bl.a. lavet duetter med navne som Gilbert O’Sullivan, Tommy Köerberg og Otto Brandenburg samt Poul Bundgaard.

Derudover har hun haft stor succes inden for teaterverdenen. I 1986 debuterede hun med farcen ”Solstik”, og 5 år senere var det ”Piaf”. Året efter havde hun overskud til både ”Kys Hinanden” og ”Swing Sisters”. I 1993 var det ”Les Miserables”, som havde glæde af Kirstens talenter. Senest har det været som Mrs. Potts i ”Skønheden & Udyret” på Det Ny Teater.

Endvidere har hun turneret med ”Solstik” (1986), ”Nonsens” (1989), ”Kys Hinanden” (1992), ”Swing Sisters” (1992), ”De Swinger Stadig” (1996), ”Piaf” (1997) og sidst men ikke mindst ”Always Patsy Cline” (1999).

Revylivet har hun også snust til i bl.a. Nykøbing F. Revyen, Rottefælde Revyen og Østjydsk Musikforsynings revy på Pejsegården. Behøver vi at nævne, at Kirsten Siggaard med baggrund i bl.a. ovenstående kan sammensætte et repertoire, der passer til ethvert arrangement.

Forespørgsel

Kontaktoplysninger

Kontakt Andy