Kontakt Andy

Kristian og Jens Peter

Danmarks bedste harmonika-duo Kristian og Jens Peter, der har udgivet flere CD´er i serien “Harmonikatræffere”. Kæmpe repertoire sammensæt specielt til et modent publikum.

De kan spille solen frem på en fransk fortovscafé med liflig musettevals og få skørterne til at flagre på de nordiske bondepiger i forrygende sekstur og syvspring. Men de kan også spille i sydlandske toner i et halsbrækkende tempo, så man ser tyrefægtere for sig, kæmpe for livet i en ophidset og stemningsfuld arena.

Kristian & Jens Peter er det perfekte valg, når det drejer sig underholdning til både indendørs og udendørs arrangementer. Der bliver serveret harmonikamusik af høj klasse i et meget alsidigt repertoire. Kristian & Jens Peter forstår at sammensætte et program, der både indeholder bravurnumre og kendte danske og udenlandske evergreens.

I bravurnumrene, hvor der virkelig er fart over feltet, viser de to virtuoser, hvor stærkt man kan spille, altså egentlig artistiske numre.

En stor del af repertoiret består af fransk musettemusik og svensk harmonikamusik; men publikum kan også glæde sig til at høre arrangementer af danske evergreens som: “Forelsket i København” og “Hvorfor er lykken så lunefuld”.

Forespørgsel

Kontaktoplysninger

Kontakt Andy