Kontakt Andy

Peter Andersen Drama Queen Show

Mange husker Peter Andersen som Drama Queen i dansk Melodi Grand Prix, men Peter Andersen er meget mere end det. I et festfyrværkeri af en live-optræden med sange, humor, spektakulære kostumer og kostumeskift kan publikum bl.a. opleve imitationer af Tina Turner og Birthe Kjær. Syng og grin med på kendte grand prix hits og sange udødeliggjort af bl.a. Celine Dion, Tina Turner og Lone Kellermann.


Det er både noget for øret, øjet og smilet, når Peter Andersen optræder med sit forrygende variete-show. Det hele bliver selvfølgelig sunget live, hvor Peter, som den garvede underholder han er, tilpasser optrædenen så den passer til publikum og sted. Publikum kan nynne og synge med på kendte Grand Prix hits som Vi maler byen rød, Hallo Hallo, Sku’ du spørg’ fra nog’n, La’ det swinge, En lille melodi, Under stjernerne på himlen og naturligvis Peter Andersens egen grand prix sang Drama Queen, hvor han vandt det danske Melodi Grand Prix i 2007.

Der bliver også god mulighed for fællessang, når Peter Andersen giver Lone Kellermanns udødelige Se Venedig og dø eller i rød Birthe Kjær kjole synger Sommer og Sol og Den knaldrøde gummibåd. Og kan han synge ham Peter Andersen? Også i den grad! Det kan publikum bl.a. få bevis for, når han synger Celine Dions My Heart Will Go On eller gi’r den som den rockende bedstemor Tina Turner i Simply The Best. Glæd dig til en fantastiske optræden med Peter Andersen, for han er simpelthen én af de bedste!

Forespørgsel

Kontaktoplysninger

Kontakt Andy