Kontakt Andy

Richard Ragnvald

Med Richard Ragnvald får man festlig syng-med underholdning: Dansktop, viser, sange fra danske film og naturligvis Ragnvald hits som Kære lille mormor og Tak fordi vi er venner. Med Ragnvalds mangeårige erfaring sammensætter han det helt rigtige repertoire til netop jer.

Det er  ikke usædvanligt, at dansktoppens store stjerner kan fejre både 40 og 50 års jubilæum, men et 60 års jubilæum hører alligevel til sjældenhederne. Ikke desto mindre var det i 2019 60 år siden, at Richard Ragnvald begyndte som barnestjerne på Århus-egnen i The Rich’s Band. Richard Ragnvald er særdeles “still going strong” og elsker stadig at optræde.

En optræden med Richard byder naturligvis på Tak fordi vi er venner og Kære lille mormor. Derudover spænder repertoiret bredt. Med Ragnvalds mangeårige erfaring som underholder sammensætter han med sikker hånd det rigtige repertoire: Dansktop, viser, operette samt andre populære sange. Kort sagt får man en festlig syng-med underholdning, man sent vil glemme.  Derudover krydres underholdningen med anekdoter og en røverhistorie (eller tre) fra Richard Ragnvalds mange år som underholder.

Det er bestemt ikke ligegyldigt hvilket repertoire, man vælger, når man skal underholde det modne publikum, så derfor har Richard Ragnvald specialiseret sig i et program, som han ved, vil glæde de mange seniorer rundt i Danmark. Udover Richards egne hits, kan publikum glæde sig til et genhør med repertoire plukket ud fra bl.a. følgende evergreens:

Den glade vandrer

En dejlig dag
De nære ting
Du er min øjesten – fra fi lmen ”Flintesønnerne”
Et brev betyder så meget
Vildandens sang
Sømanden og stjernen
Skamlingsbanken
Vi skal gå hånd i hånd
Sølvstænk i dit gyldne hår (Tak for gode som for onde år)
En lille pige i flade sko
Musens sang – fra ”Mød mig på Cassiopeia”
Manden på risten
Kronborgvalsen
Mariehønen
Dejlig er sommernatten

”Sang og musik er efter min mening, den bedste medicin, man kan få – det kan live op på en ellers grå og trist hverdag”, siger Richard Ragnvald

Forespørgsel

Kontaktoplysninger

Kontakt Andy