Kontakt Andy

Stig Nørregård

I det musikalske show “Dansk underholdning i 100 år” tager Stig Nørregård publikum med på en musikalsk rejse. Rejsen går fra afdøde legender som Osvald Helmuth, Ludvig Brandstrup, Arthur Jensen, Helge Kjærulff-Schmidt og Ebbe Rode  til nulevende underholdningsikoner som Niels Hausgaard og De Nattergale. Det kræver et alsidigt talent at fortolke en så bred vifte af kunstnere – men Stig Nørregård har talentet!

I et par timer vil Stig Nørregård  være rejsefører og “visevært” for publikum i denne tour de force gennem de sidste 100 år i dansk underholdning. Publikum kan opleve Stig Nørregårds fortolkninger af viser, sange og monologer, ligesom publikum vil blive inviteret til fællessang. Stig Nørregård fortæller naturligvis små historier fra de kendte kunstneres liv. Publikum vil både blive underholdt og udfordret. F.eks. spiller Stig en strofe på klaveret, og så er det spændende om publikum kan gætte visen eller kunstneren.  Herefter synger Stig Nørregård visen, og publikum synger med på omkvædet. Stig Nørregård lægger megen vægt på, at publikum er aktiverede under optrædenen.

Eksempler på repertoire i “Dansk underholdning i 100 år”:

  • Osvald Helmuth’s klassikere
  • Mariehønen
  • Her går det godt fru kammerherreinde
  • Der kommer altid en sporvogn og en pige til
  • Sangforeningen “Morgenrødens” pinsetur
  • Det må jeg ikke for moar
  • Vi er alle i samme båd

Forespørgsel

Kontaktoplysninger

Kontakt Andy