Kontakt Andy

Swing Sisters

Det er efterhånden 30 år siden, at Kirsten Siggaard, Lise-Lotte Norup og Kirsten Vaupel dannede vokalgruppen SWING SISTERS. Kærligheden til den swingende og livsbekræftende musik inspireret af bl.a. The Andrew Sisters har i den grad vist sig at være holdbar, ja faktisk langtids-holdbar: 30 år efter Swing Sisters start, er de 3 swingende søstre stadig i fuld gang (og swing!).

En optræden med Swing Sisters og pianist byder på et repertoire sammensat af store Andrew Sisters hits som Alexanders Ragtime Band, Don´t Sit Under the Apple Tree, Lullaby of Broadway og Boogie Woogie Bugle Boy. Populære Vera Lynn bliver mindet med bl.a. We’ll Meet Again og Wish Me Luck, ligesom danske evergreens som bl.a. Min Soldat, Hvordan ligger det med kærlighed i dag og To lys på et bord også er på repertoiret. Til julens arrangementer suppleres med kendte julesange.

Populære Siggaard, Norup og Vaupel kæder fornøjeligt sangene sammen med muntre anekdoter og interne ”små-drillerier”, og med mange års erfaring tilpasses underholdningen, så det passer lige nøjagtigt til jeres sted.

Forespørgsel

Kontaktoplysninger

Kontakt Andy